Hjem Om Beregn Værktøjer Faq Link Rådgivning/kontakt
 
 FAQ


FAQ - sparemotorer
 
 

 

  • Hvilke motorer er dækket af denne forordning?
    Standard 3-fasede én-hastigheds motorer, 50 Hz, 2, 4 eller 6 poler.
    Mærkespænding på højst 1000 Volt
    Mærkelast mellem 0,75 kW - 375 kW
     
  • Min motor er en del af en ”blandemaskine” – gælder forordningen denne motor?
    Såfremt motoren relativt ubesværet kan skilles fra maskinen og energieffektiviteten kan måles for motoren alene gælder forordningen også denne motor.
     
  • Hvad er ansvarsfordelingen efter 1. jan 2015? Hvem har reelt ansvar for IE2, IE3 og frekvensomformeren osv.? Er det producentens ansvar at en IE2 bliver installeret med omformer? Må en IE2 motor sælges i løssalg efter 2015 eller skal den sælges som en samlet løsning?
    Hvis den markedsføres uden skal den have betegnelsen komponent. Den må ikke kaldes en motor for i så fald skal den have en frekvensomformer. Den som kombinerer motor-komponent med gear er producent i direktivets forstand.
     
  • Kundespecifikke motorer – hvad er definitionen? Hvornår er en motor ”kundespecificeret”?
    En kundespecificeret motor skal stadig leve op til gældende IE2/IE3 krav. Det er derimod kravene til dokumentationen der slækkes. Citat fra forordningen:
    ”For elmotorer, der er kundespecifikt produceret og af særlig mekanisk og elektrisk konstruktion, behøver oplysningerne i nr. 1-12 ikke at offentliggøres på motorproducentens websted med fri adgang.”
     
  • Hvad med f.eks. høj-effektive motorer der typisk ikke har standardiserede effekttrin (måske 19,2 kW)
    I IEC 60034-30 er der beskrevet en algoritme for beregning af krav til motorer der ligger mellem de i tabellen specificerede krav. (Eksempelvis er IE2 kravet for en 19,2 kW 4-polet: 91,3%)
     
  • Skibsmotorer? Er de omfattet af ECO-design forordningen?
    De fleste skibsmotorer er bygget til drift ved højere temperaturer (typisk 45° til 55°) og er derfor ikke omfattet.
     
    • Og hvad så med en skibsmotor der bliver ”sat på land”? Er den omfattet af ECO-design forordningen?
      A: ???
       
  • Hvad gælder for motorer der anvendes af OEM for eksport uden for EU? Må man producere IE1 motorer eksempelvis i Italien og indbygge dem i maskiner og eksportere dem?
    Man må i princippet bygge hvad som helst og eksportere det til andre markeder. Hvis en leverandør efterfølgende sælger tilbage til EU er det hans ansvar at produktet ikke lever op til de stillede krav.
     
    • Og hvad hvis man producere IE1 motorer eksempelvis i Italien, sælger dem til Tjekkiet som så indbygger dem i maskiner og eksportere dem?
      A: ???
       
  • Hvor længe må man sælge ”de gamle” motorer mærket EFF1, EFF2 og EFF3 (hvis man har dem på lager)?
    Når en motor først har været solgt én gang (er faktureret) er den ”fri” af ECO-design forordningen og kan frit sælges trods ringere IE-klasse, men salget skal finde sted efter produktionen
     
  • Må en motor der er produceret d. 1. juni 2011 og mærket EFF1, EFF2 eller EFF3 sælges på det europæiske marked efter d. 16. juni 2011?
    Ja – hvis den inden er blevet solgt første gang. Eksempelvis købt af grossisten og ført til dennes lager.
     
  • Som ovenfor, hvis motoren er indført i EU d. 15/6 2011?
    Samme svar som ovenfor – Er den solgt første gang er ”alt” ok.
     
  • Testprocedure / hvem udfører test i Europa?
    Som udgangspunkt er det en tillidssag hvorvidt motorer lever op til den påståede effektivitetsklasse. Der udføres stikprøvekontrol i hele EU – Disse tests koordineres således at de samme motorer ikke testes i adskillige lande samtidigt.